Podcasting definition

Podcasting definition - Podcastingnyt

Podcasting er radioprogrammer, du kan høre, når du vil. Der er dog ikke nogen yderligere sammenligning med radioen, da alle og enhver kan lave en podcast, så længe de bare har en mikrofon og noget til at optage med.

Podcast er ren lyd. Der er ikke noget billede på en podcast. Nogle optager deres podcasts med video og lægger det på bl.a. Youtube, men selve podcasten er den rene lydoplevelse.

Hvordan hører jeg en podcast?

Du kan nemt komme i gang med at høre podcast direkte på din mobil. Det er her, langt de fleste lytter til podcasts. Akkurat som vi var vant til at høre radio eller musik før i tiden, er det nu blevet meget populært at lytte til podcasts, når vi træner, kører bil, eller bare sidder på sofaen med en kop kaffe.

Du kan nemt komme i gang med enten den indbyggede podcast app på din mobil, som eksempelvis er en indbygget del af iPhones, eller du kan hente en app ned på din mobil, som er skræddersyet til formålet. Det kan anbefales, hvis du har en Android telefon.

Hvordan finder jeg nye podcasts?

Der er flere måder at finde nye podcasts på. Som regel er der en “explore” del i den app, du plejer at bruge til at høre podcasts. Her kan du ofte finde hitlister over de mest populære podcasts, eller du kan se nye podcasts, som først lige er dukket op.

Du kan også søge efter specifikke personer eller emner, som også er en god måde at finde nye podcasts med typer eller emner, som du er interesseret i og gerne vil lytte noget mere til.

Kan jeg selv lave en podcast?

Ja, du kan godt selv komme i gang med at lave en podcast. Det er faktisk meget nemt at komme i gang med at lave en podcast. Du kan selvfølgelig købe dyrt udstyr og dyre programmer til at starte med, men hvis du bare vil prøve det af, kan du komme rigtig langt med en billig mikrofon og bare din mobil til at optage med.

Det er let at optage, klippe i dit afsnit og udsende programmet på diverse tjenester, så andre kan komme i gang med at høre den. Hvis du kan nøjes med den indbyggede mikrofon på din mobil, kan du komme i gang med dine podcast allerede i dag faktisk.

Kan man tjene penge på at have en podcast?

Ja, det kan godt lade sig gøre at tjene penge på en podcast. Den kan blandt andet tjene penge på at være en del af et netværk, eks. Podimo, hvor du bliver betalt pr. antal af downloads og afspilninger, din podcast får.

Du kan også vælge at få reklamer i din podcast, via aftaler som du selv laver med firmaer. Det er ofte den måde, der giver flest penge til podcasts. Her har du også selv mulighed for at forhandle betingelserne og sætte dine egne priser. Det kræver dog, at du finder de rette samarbejdspartnere, der er villige til at betale for reklame hos dig.

Er der nogle regler for podcasts?

Nej, der er som sådan ikke nogle regler for, hvad du kan i en podcast, og hvad du ikke kan. Du skal dog være opmærksom på, at der er nogle krav, du skal leve op til, hvis du ønsker at få din podcast på eks. iTunes eller Spotify.

Er emnet for voldsomt, eller er det for voldsomt et sprogbrug i podcasten, kan du risikere, at Apple eksempelvis ikke vil godkende din podcast på iTunes, og det er her, langt de fleste vælger at lytte til podcasts.

Be the first to comment on "Podcasting definition"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*